Vinteren 2012 og i foråret er jeg nu i gang med endnu en gang at portrættere New York. Målet var at udforske Brooklyn. Det er igen planen
at udstille på Restaurant Kanalen i København til maj og endvidere vil en del
af billederne kunne ses i Kunstgalleriet i Slagelse. Opgaven, jeg har sat mig,
er at skabe en helhed med diverse motiver af disse smukke,
ældre butikker, der efterhånden vil blive fornyet eller forsvinde. NY vil ikke miste sin magnetiske kraft af den grund, men
historiefortællingen er i fuld gang.
Titlen til maleriet herover er hentet fra Tom Waits´ Blood Money (Woyzeck), hvor hovedpersonen
synger forsmået om sin elskede i nummeret "Coney Island Baby". Brooklyns sydkyst var en stor inspiration for mit besøg i New York april 2011.
Jeg måtte se strandpromenaden og dermed målet for Waits' utrolig smukke sang. Min kone og jeg stod derude en solrig søndag, netop som
forlystelsesparken åbnede. Vinden kom friskt ude fra havet. Flagene blafrede. Eventyrpigen på stylter tog i mod de glade mennesker. Jeg tænkte
på, at her kom også Patti Smith og Robert Maplethorpe og spiste en pølse hos Nathan´s. Det var som at træde ind i fortiden og alligevel være
til stede i nuet - Alt det fortæller mit maleri om.
Jeg har denne sommer været optaget af bl.a. collager. Jeg ser frem til at fortsætte med de nyligt anskaffede amerikanske LIFE-magasiner fra 60-erne, som min søn fandt til mig i New York. Det næste halve år kommer til at gå med nye malerier og collager fra 'det store æble'.
Endnu en udstilling er stablet på benene, denne gang på Benniksgaard Hotel. Der vil være fernisering d. 3. september kl 14-17 og udstillingen fortsætter til og med 1. oktober. Vinteren over arbejdes der desuden på New York malerier og collager, som jeg har anskaffet 15 gamle LIFE-magasiner til!
Update: Efter at have haft flere tusinde besøgende er festivallen overstået med stor succes. Tak til alle der slog et smut forbi.
Så er Kerteminde International Art Festival godt igang og jeg udstiller her mine
facader i pakhus 3 på havnen. Jeg er selv tilstede under hele festivallen, så du er velkommen til at komme og få en lille snak. Udstillingen
fortsætter frem til 10 juli.
Update: Ferniseringen blev vel overstået i flot solskin og med stemning på terrassen. Billeder kan nu ses resten af sommeren.
I år bliver sommerudstillingen på Christianshavn motiver fra Siciliens Palermo. Oliemalerier og nogle collager
- fra byens centrale kvarterer danner rammen om den 25. udstilling i den hyggelige
restaurant. Invitationen til dette hyggelige
arrangement er nu officiel og kan ses her.
Til sommer deltager jeg i en international kunstfestival i Kerteminde i tidsrummet 2. juli til 10. juli. Her
udstiller ca. 50 kunstnere billedkunst forskellige steder i det smukke Kerteminde. For mit vedkommende bliver det
med mine facademalerier.
Læs mere på art-festival.dk
New York er et brag af indtryk og forbundet med mange forventninger. Levevis og kultur, Bob Dylan og fast food -
så mange begreber, der sidder fast i vor egen verden. Vi er på en måde amerikanske og samtidig så langt fra.
Et
besøg i NY i foråret 2011 skal give mig ny inspiration til næste serie malerier. Jeg glæder mig til at gå Coney
Island igennem og til at opsøge små steder i Brooklyn og downtown.
Der arbejdes med collager og akrylmaling som en kombination. Ud fra plakater, gamle (post) kort eller fotografier
- tag gerne med selv - fremstilles abstrakte collager. Naturalistisk maleri kan også inddrages. Komposition,
farvevalg og forskellige teknikker - både på papir og lærred.
Tilmeldingen er startet og foregår på fof.dk